Info@basit.dk
Tlf: 29868355
Hvis du vil kontaktes, så indtast information og vi kontakter dig hurtigst muligt
Tilmeld vores nyhedsbrev
* indicates required

HH Entreprenørforretning - Det er aldrig for sent

BASIT blev bragt på banen da HH Entreprenørs IT-projekt var kulsejlet. Samarbejdet mellem HH Entreprenørforretning og deres IT-leverandør var gået i hårdknude, og budgettet var kørt af sporet.
Claus Nielsen fra HH Entreprenørforretning greb fat i BASIT for at komme videre med deres kulsejlede IT-projekt. De skulle i første omgang nå en afklaring om hvordan de kom videre fra den fastlåste situation. Skulle de genoptage samarbejdet med leverandøren eller opgive, og starte forfra med en ny leverandør
"Martin fra BASIT kom som et par friske øjne, og som uvildige kunne han styre processen mellem os og leverandøren uden at det blev personligt. På den måde blev det reelle problem stillet nøgternt op for os.
Vi valgte på denne baggrund at fortsætte samarbejdet med leverandøren. BASIT hjalp da med at tegne rammerne for vores videre samarbejde med IT-leverandøren"
-
Claus Nielsen, HH Entreprenørforretning
Bevarede fokus

BASIT fik på to møder sat HH Entreprenørforretning og leverandøren i stævne. Formålet var enkelt – at få samarbejdet tilbage på sporet. Det var vigtigt at få klarlagt rammerne for det videre samarbejde, og BASIT hjalp bl.a. med at holde fokus gennem dagsordener og referetter af møderne.

"BASIT leverede et flot arbejde i forhold til at sørge for at vi blev på sporet. BASIT konsulenten var hurtig i forbindelse med at få lavet dagsorden inden møderne og referetter, dem kunne vi bruge som rettesnor i forhold til hvad vi kunne forvente af IT-leverandøren, men også hvad vi skulle levere til gengæld" siger Claus Nielsen
Klar plan for videre samarbejde

Vigtigst af alt var at BASIT fik åbnet for dialogen mellem HH Entreprenørforretning og leverandøren. Der blev hurtigt lagt en klar plan for det videre samarbejde, herunder en klar arbejdsdeling i forhold til hvad der skulle leveres og hvornår. Og ikke mindst blev den videre økonomiske aftale fastlagt med BASITs hjælp.

" Vi følte os godt tilpas i forhold til BASITs arbejde. Vi lavede med BASIT en klar aftale i forhold til pris og tid, og denne aftale blev fuldt ud holdt"-
Claus Nielsen, HH Entreprenørforretning